Gulerod

Guleroden er en meget gammel kulturplante, der oprindeligt stammer fra Lilleasien. Den har været kendt siden middelalderen, men den orangefarvede gulerod, som vi kender den, stammer fra anden halvdel af 1800-tallet. Det er selve roden, der benyttes som garniture, i supper, rå i salater, som snack, i brød, kager og marmelade. Guleroden er den af vore grønsager, der indeholder mest A-vitamin. Da A-vitamin er fedtopløseligt, bør gulerødder spises med en smule fedtstof, hvis man vil have gavn af vitaminindholdet. Farven skyldes caroten. Oprindelig var de purpurfarvede og grønne gulerødder de mest populære varianter, da man startede med at forædle guleroden i Centralasien. Den orange farve slog først igennem som den eneste rigtige gulerodsfarve i løbet af det 19. år- hundrede. I middelalderen brugte man gulerodsjuice til at give smør en mere appetitlig farve. Modebevidste kvinder i England i 18-hundredtallet brugte gulerødder til at dekorere deres hatte med. Første gang man brugte guleroden som fødevare frem for dekoration var i det 12. århundrede, hvor man i Spanien spiste gulerødder med olie, vineddike og salt. Under visse religiøse højtideligheder blev gulerødder skåret ud som runde mønter, som symbol på kommende velstand. De gamle grækere kaldte guleroden for karoton. I Tyskland lavede man en varm drik ud af gulerødder, der var skåret i små stykker og stegt. Gulerodskagen opnåede sin popularitet ved at blive serveret ved de fleste amerikanske landsby markeder i 60'erne. Den første gulerodskage blev opfundet i Texas af Viola Schlicting, der brugte en gammel gulerods- og nøddebrødsopskrift som udgangspunkt.